Møbler

Se info om møblet

Sættet måler 210 cm i længden. Bordet er 80 cm bredt, bænkene 30 cm brede, og har plads til 6–8 personer.

Jeg har tegnet møblet med symmetri for øje som et klassisk langbord med bænke dertil.

Det har været vigtigt for mig at skabe et møbel med tyngde, der kan passe ind i både klassisk og moderne arkitektur. Derfor er det bygget i massiv Douglas med stramme linjer.

Pris 12.000 kr.

Arkitektur

Min tilgang til at designe huse tager afsæt i klassisk arkitektur og byggetradition.

Jeg holder især af de huse, hvor proportioner, symmetri og materialer får lov at skabe helheden. Mit mål er at tage de kvaliteter, der har gjort dem smukke og holdbare, og fortolke dem til den måde, vi lever på i dag, samtidig med at jeg tænker bæredygtighed ind fra starten gennem materialer og byggeteknik.

Jeg arbejder med både nybyggeri, tilbygninger og ombygninger og kan følge projektet fra de første idéer og skitser til myndighedsmateriale og et detaljeret projekt, der kan bygges efter.

Se hvordan jeg arbejder

Fra ide til byggeri

Jeg kan hjælpe med hele eller dele af processen afhængigt af projektet.

Ideoplæg & byggeprogram
Projektets ønsker og rammer fastlægges. Her arbejder jeg med behov, funktioner, størrelse, placering og den overordnede retning for huset.

Skitseprojekt
Ideerne tager form gennem planløsninger, facader, proportioner, materialer og husets sammenhæng med grunden eller den eksisterende bygning.

Myndighedsprojekt
Når husets udformning er på plads, udarbejdes det nødvendige tegningsmateriale til ansøgning om byggetilladelse.

Hovedprojekt
Efter myndighedsprojektet viderebearbejdes huset til et detaljeret projekt, der kan danne grundlag for tilbud og udførelse.

Her udarbejdes blandt andet relevante detailtegninger af konstruktioner og samlinger samt beskrivelser af materialer, løsninger og udførelse.

Om mig


Jeg hedder Karl Schatz-Jakobsen

Jeg kommer med en baggrund fra håndværksfaget. Jeg har altid haft en stor interesse for bygninger, materialer, kvalitet og måden, ting faktisk bliver bygget på.

Jeg tegner arkitektur og designer og fremstiller møbler med udgangspunkt i det, jeg selv holder af proportioner, symmetri, gode materialer og ting, der holder og ældes med ynde.

Mit mål er ikke blot at skabe noget nyt for at gøre det. Jeg arbejder i stedet med det, der har fungeret gennem generationer, og forsøger at forfine og fortolke det på min måde og til den måde, vi lever på i dag.

Kontakt

Har du spørgsmål til et møbel, eller ønsker du at tale om et projekt, er du altid velkommen til at kontakte mig.

info@karlschatz-jakobsenstudio.dk